WEBdanes anmeldelse: kundeoplevelse, priser, sortiment og sikkerhed

webdanes

Har du endnu ikke handlet på WEBdanes, og er du i tvivl, om det er sikkert at handle på webshoppen? Hvis du kan svare ja til dette, så er du landet det helt rigtige sted. Vi vil i denne anmeldelse afsløre, om WEBdanes er et sikkert sted at handle – god læselyst!

I dag kan det være svært at finde hoved og hale i, om det er sikkert at handle på de enkelte webshops. Og det samme gælder WEBdanes. Hvis du aldrig før har handlet på dér, så kan vi sagtens forstå du er i tvivl, om det er sikkert at handle i webshoppen. Vi vil råde dig til at tage og spids ører, for nu afslører vi vores anmeldelse af WEBdanes nedenfor.

WEBdanes Trustpilot
WEBdanes har en TrustScore på 9,3 på baggrund af +2000 anmeldelser, hvilket er en af de bedste TrustScores på Trustpilot.

Hvis du ikke er interesseret i at læse hele vores anmeldelse, men hellere vil have det hurtige svar på, om det er sikkert at handle på WEBdanes – så kommer det her. JA – det er sikkert at handle på WEBdanes. De tilbyder en fantastisk kundeservice, hvilket resulterer i en super god kundeoplevelse, og man får derfor lyst til at handle dér næste gang man er på udkig efter elektronik/gaming udstyr. Derudover er deres priser forholdsvis lave sammenlignet med de andre danske elektronik webshops/giganter. Når det kommer til webshoppens sortiment, tilbyder webshoppen til tider flere produkter i forskellige kategorier end de store elektronik giganter som for eksempel Elgiganten og POWER. Og eftersom webshoppen er e-mærket og har et SSL-certifikat, så er det 100% sikkert at handle på WEBdanes. Vi har nu handlet flere gange på WEBdanes inden for de seneste 2-3 år, og vi har endnu ikke stødt på nogen som helst problemer. Kort sagt kan vi varmt anbefale WEBdanes herfra.

Gå til WEBdanes

Anmeldelse af WEBdanes

Vores anmeldelse er baseret på en lang række køb, vi har foretaget på WEBdanes over en længere periode (2-3 år). Når vi tester gaming udstyr på Gamingmagasinet, så køber vi det altid på WEBdanes. Derfor har vi et godt grundlag for at kunne skrive denne her anmeldelse. Vi har struktureret anmeldelsen således du først kan læse om vores kundeoplevelse med WEBdanes. Hernæst snakker vi lidt om prisniveauet og fragtpriserne, hvorefter vi kommer ind på webshoppens sortiment. Til sidst kan du læse om de ting, der har indflydelse på, om det er sikkert at handle på WEBdanes.

Kundeoplevelse

I løbet af de år vi har handlet på WEBdanes, har vi været fuldt ud tilfreds med kundeoplevelsen. Vi har ikke på noget som helst tidspunkt oplevet ringe support eller en besværlig købsproces. Læs mere om vores kundeoplevelse nedenfor.

Support

WEBdanes tilbyder at man kan kontakte dem på deres telefon 98 37 43 33 alle hverdage mellem klokken 10:00 til 16:00. Du har altså rig mulighed for at spørge dem, om det du har på hjertet. Ikke nok med det så ved kundeservicemedarbejderne alt om gaming udstyr. De kender til alle specifikationer og har masser af erfaring med de produkter, der bliver solgt på WEBdanes. Du kan derfor forvente professionel support, hvis du kontakter dem over telefon.

Du kan også kontakte dem over email på salg@webdanes.dk.

Retur og reklamation

Når det kommer til returnering, så eksisterer der mange webshops i dag, der tilbyder 365 dages returret. Men kort sagt kan det ikke betale sig at vælge en webshop på grundlag af det. Hvis man ønsker at returnere en vare, gør de fleste folk det ofte lige efter, de har fået deres ordre tilsendt.

Alle danske webshops skal tilbyde en returret på minimum 14 dage – ellers følger man ikke dansk lovgivning. WEBdanes tilbyder faktisk en 30 dages returret (udvidet returret i julen), hvilket er meget i forhold til andre gaming/elektronik webshops. For at sammenligne returretten med andre webshops, kan vi f.eks. nævne den store elektronikgigant POWER, der tilbyder sølle 14 dages returret. Det er super let at returnere et produkt til WEBdanes – det har vi gjort adskillige gange. Man udfylder en såkaldt RMA-formular inde på følgende link (hvis du ønsker at returnere eller reklamere), hvorefter du bliver tilsendt en e-mail med oplysninger om den videre proces. I øvrigt kan du også kontakte WEBdanes via telefon eller e-mail, hvis du gerne vil blive guidet af kundeservice.

Brugervenlighed

Det første man lægger mærke til, når man klikker sig ind på webshoppen for første gang er designet. Webshoppen er brugervenlig, overskuelig og nem at finde rundt i. Sammenlignet med andre elektronik webshops som f.eks. Proshop, Elgiganten og POWER, så er WEBdanes unik. Forsiden er virkelig struktureret simpelt med en søgefunktion, en visning af produkt kategorier sektion, en anbefalet produkter til dig sektion, en populære produkter sektion og en populære brands sektion. Du får altså det vigtigste at vide i stedet for at blive introduceret til alle mulige ligegyldige sektioner. Og når du klikker dig ind på en produkt kategori, er der tilføjet en unik tekst. Efterfølgende vises produkterne, som du kan sortere efter billigste, dyreste, ældste, nyeste og bestsellers. Det er altså nogle super nyttige sorteringsmuligheder og man har som kunde ikke brug for flere muligheder. Produktsiderne har også en simpel struktur. Øverst ses en produkt overskrift efterfulgt af lagerstatus, billeder af produktet og en “læg varer i kurv” knap. Hvis man så scroller lidt længere ned, kan man læse om produktet og dens specifikationer.

Købsprocessen

Købsprocessen går som smurt, og der er derfor intet at sætte en finger på. Efter at have valgt de varer du gerne vil købe, klikker du dig ind på indkøbskurven. Her ses en oversigt over alle de varer samt antal, du har sendt til indkøbskurven. Der står også prisen for din ordre. Hvis du så vælger at gennemføre ordren, skal du efterfølgende bare indtaste kundeoplysninger, leveringsmetode, betalingsmetode og godkende ordren – så har du foretaget dit online køb.

Fragt

Af hvad vi selv har erfaret, er webshoppen lynhurtig til at levere, eftersom de tilbyder dag-til-dag levering. Men det forudsætter, at du bestiller inden kl. 16:00 (Postnord) eller kl. 14:30 (GLS). Pakkerne er ankommet til tiden, hver gang vi har lagt en ordre hos WEBdanes – så vi har intet at klage over!

Priser

Selve prisniveauet er forholdsvis lavt, hvis webshoppen sammenlignes med andre elektronik/gaming webshops. Det afhænger også af, hvilke produkt kategorier der er tale om. Webshoppen tilbyder for eksempel meget lave priser på gamer stole, gamer borde, gaming tastaturer, gamer muse og gaming headsets. Men når det kommer til f.eks. joystick & gamepads og konsol tilbehør er priserne på lige fod med de store elektronikgiganter.

Fragtpriserne varierer meget. Det kommer jo an på, hvor mange kilo din ordre vejer. Men standard fragtprisen er på 29 kroner. Du kan læse mere om webshoppens fragtpriser her.

Sortiment

WEBdanes har et overraskende stort (bredt og dybt) sortiment og er faktisk den førende gaming udstyr forhandler i Danmark. Det vil sige, at de tilbyder et stort udvalg af al slags gaming udstyr. Alt lige fra gamer stole til gaming headsets. Og webshoppen har uden tvivl det største sortiment har gaming udstyr i Danmark. Webshoppen tilbyder både de super populære mærker som SteelSeries, Razer og Logitech, men også nye og mindre kendte mærker som for eksempel Paracon og Havit. Webshoppen lagerfører følgende produktkategorier:

  • Gamer mus og tilbehør
  • Gaming tastatur
  • Gaming headset og headphones
  • Netværk
  • Gamer stol
  • Gamer bord
  • Gaming pakker
  • Joystick og gamepads
  • Konsol tilbehør
  • LAN gear
  • Skærme og tilbehør
  • Rat og pedaler
  • Streaming
  • Tøj og tilbehør
  • Luftkøling
  • Energitilskud

Sikkerhed

Når det kommer til sikkerhed er WEBdanes til at stole på. WEBdanes er blandt andet e-mærket og har et SSL-certifikat.

E-mærket

WEBdanes er e-mærket (mærket er stadig gyldigt), hvilket er din garanti for en sikker nethandel. Webshoppen har været e-mærket lige siden 2006, hvilket siger lidt om sikkerheden på siden. E-mærket betyder kort sagt, at personerne bag mærket har testet betalingen/købsprocessen på siden. Derudover er du også køberbeskyttet for op til 10.000 kroner.

SSL-certifikat

WEBdanes er også SSL-certificeret, hvilket vil sige, at siden er særligt krypteret. Så når du indtaster dine kreditkortoplysninger på WEBdanes, så er det umuligt for hackere og andre at se disse. Der er altså tale om en ekstern sikker server, som råder over din følsomme data.

Skal jeg handle på WEBdanes?

Vi kan kort konkludere, at når det kommer til kundeoplevelsen, priser, sortiment og sikkerhed, så gør WEBdanes det skide godt. Vi kan ikke finde noget negativt at sige om webshoppen. Derfor anbefaler vi alle at handle på WEBdanes.dk.

Gå til WEBdanes

WEBdanes anmeldelse: kundeoplevelse, priser, sortiment og sikkerhed
5 (100%) 35 votes