Søg
Close this search box.

Svindel i CS:GO bliver mere og mere udbredt

Svindel i CS:GO bliver mere og mere udbredt
Af: Gamingmagasinet
Udgivet: 01. nov 2021, 14:27

Svindel i det CS:GO er yderst udbredt, og det er især danskerne, som bliver snydt af illegale. Selvom fænomenet har eksisteret i en årrække, mener eksperter, at vi kun har set toppen af isbjerget.

Skins er det, som der bliver svindlet med; dvs. kosmetiske ændringer til våben, som ikke har indflydelse på ens performance i spillet. De kosmetiske ændringer er i så høj kurs at flere lever af at sælge skins – det er nærmest lig aktiehandel.

Nu lanceres Scammed.dk, som er en hjemmeside, der tilbyder rådgivning, guides o.lign. for at reducere antallet af svindel-handler for de danske CS:GO-spillere. Siden lancering har hjemmesiden fået et utal af henvendelser, og det siger lidt om den store udfordring, CS:GO-miljøet står over for.

Det er ikke kun Scammed.dk, som oplever gamere, der bliver snydt i handler om skins. Også salgsplatformene får dagligt henvendelser om svindel:

– Vi får ufattelig mange henvendelser fra folk, der er blevet snydt. Det gør helt ondt indeni at høre om de her episoder, hvor folk har mistet mange penge. Og jeg tror kun, at vi har set toppen af isbjerget, siger Martin Lykke Suhr (medstifter af salgsplatformen Gamerpay).

Omfanget af svindel-handel har været uvist i lang tid, men det har Emil Ludvigsen fra Scammed.dk forsøgt at lave om på ved at foretage en undersøgelse. Undersøgelsen viser, at 50 % af dem som spiller og handler skins har oplevet svindel mindst én gang.

Forfatter
Ricki Guldborg
Ricki Guldborg

Ricki arbejder som IT- og hardware ekspert for Gamingmagasinet. Elektronik er noget, der har fyldt meget i hans opvækst, og i dag er han ikke mange meter fra at kunne leve af sine IT-kundskaber. For i øjeblikket uddanner han sig som datamatiker med speciale i spilprogrammering. Eftersom han har bygget utallige PC’er gennem tiden, er hans spidskompetence afgjort PC-byg. Derfor ved han stort set alt om de forskellige komponenter, deres specifikationer, og hvad der bør kombineres for et optimeret byg.

Andre nyheder