Gamer bord

Sidst opdateret: februar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Et gamer bord er udstyret med en række nyttige funktioner, heriblandt højdejustering, musemåtte-overflade, rum til kabler og meget mere. Dog eksisterer der et utal af modeller, og det kan derfor være svært at vælge det rette.

Hos Gamingmagasinet har vi i samarbejde med IT- og hardware ekspert Niklas Nyblom lavet en test af gamer borde. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Gamer Bord Test: Top 5 Bedste Gaming Borde

Produktvalg baseres på analyse og research, men artiklen indeholder kun produkter fra vores kommercielle partnere, hvilket gør den til en annonce. Læs her for at forstå, hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker vores produktvalg. Vores artikler bygger som udgangspunkt på eksterne tests og anmeldelser fremfor vores egne.

1. Arozzi Arena Gaming Bord

Bedste gamer bord

Pris: 2.699 DKK

Arozzi Arena er et topmoderne gamer bord, som fortjent har høstet titlen som bedste gamer bord. Bordet skiller sig ud med sin imponerende store bordplade på 160×82 cm, der giver generøs plads til andet gamingudstyr. Det vandafvisende mikrofiber-måtteovertræk garanterer en behagelig overflade, der også bidrager til musens præcision. Med mulighed for at justere højden, sikrer Arena bordet ergonomisk korrekt siddestilling, hvilket er afgørende ved lange gaming sessioner. Den solide konstruktion og det stilfulde design fuldender en iøjnefaldende gaming opsætning i hjemmet.

Annonce

2. Paracon SPAWN

Bedste billige gamer bord

Pris: 1.399 DKK

Paracon Spawn Gamer bordet er en fremragende løsning for den prisbevidste gamer, der søger funktionalitet uden at gå på kompromis med stilen. Bordet er designet med fokus på ergonomi og rummelighed, hvor der er masser af plads til gaming-udstyr. Den integrerede kabelstyring holder spillepladsen pæn og organiseret. Med sin robuste konstruktion og det stabile stel, leverer Paracon Spawn en pålidelig arbejdsstation. Det enkle, men stilfulde design, gør det til et attraktivt møbel i ethvert gaming setup.

Annonce

3. Secretlab MAGNUS Metal

Bedste premium gamer bord

Pris: 4.612 DKK

Secretlab MAGNUS Metal er en top-tier gaming skrivebord, der inkarnerer kvalitet og stil. Med sit solide stel og sofistikerede, mat sorte finish suppleret af sorte sømme, er det indbegrebet af premium design og funktionalitet. Bordpladens store størrelse giver rigelig plads til mange timers komfortabel gaming, og dens indbyggede kabelbakke i fuld længde sikrer et rent og organiseret setup. Skrivebordets stødabsorberende egenskaber og hævede kanter forbedrer spiloplevelsen ved at holde gaming udstyret på plads. Den høje kvalitet af materialerne og finishen underbygger dens position som det bedste premium gamer bord.

Annonce

4. EASY Hæve/Sænkebord 160x80cm

Bedste hæve/sænke gamer bord

Pris: 2.173 DKK

Easy hæve/sænke-bordet er et alsidigt gamerbord, der kombinerer funktionalitet med design. Med sin elektriske højdejustering og en enkel motor tilbyder det en nem og gnidningsløs overgang mellem siddende og stående positioner, hvilket er ideelt for lange gaming-sessioner. Bordet måler 160×80 cm og giver dermed rigelig plads til både skærme og andet gaming-udstyr. Konstruktionen er robust og designet i kvalitetsmaterialer, hvilket sikrer langvarig holdbarhed. Denne testvinder imødekommer kravene for ergonomi og effektivitet, hvilket gør det til et attraktivt valg for gamere, der ønsker en fleksibel arbejdsstation.

Annonce

5. Nordic Gaming Victory V2

Bedste gamer bord med lys

Pris: 1.399 DKK

Nordic Gaming Victory V2 skrivebordet er en visuel fest for enhver gamer, der sætter pris på æstetik og funktion i én pakke. Med indbygget LED-belysning i flere farver og effekter, transformerer det straks enhver spillestation til en levende, pulserende battlestation. Bordets robuste design og store bordplade giver masser af plads til alt dit gamingudstyr, mens den stilrene sorte finish giver et moderne touch til setup’et. Dets titel som ‘bedste gamer bord med lys’ er vel fortjent, og det er en klar favorit for spillere, der søger det ekstra for at forbedre spiloplevelsen. Kommer med kopholder og headset holder.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til gamer bord

Hvad er et gamer bord?

For nogle kan et gamerbord blot ligne et lidt indviklet møbel, der jo egentlig ikke bringer meget andet med sig end en højere pris, farver og nogle producentmærkater. I al sin enkelhed er et bord jo bare en bordplade og (som regel) fire ben, der muliggør en aktivitet som at spise, lægge puslespil eller game.

Simpelt forklaret er et gamerbord jo netop også det; et bord til at muliggøre en aktivitet. Men, som navnet antyder, så er bordet designet, produceret og tiltænkt til at skulle bruges til en særlig aktivitet – nemlig at game. Det betyder i mange tilfælde at selve bordets udformning, de justerbare elementer og det eventuelle ekstraudstyr er til for at forbedre komfort og ydeevne for brugeren, samt at øge oplevelsen af at sidde ved bordet i længere perioder.

Mange gamerbordes design er en smule buede eller konkave i bordpladens “forside”, hvorfor det er mere bekvemt at sidde ved et gaming bord og betjene mus, joystick og gaming tastaturer eller andet.

Udover bordpladens form er der også tænkt på komfort ved at flere modeller nu tilbyder justerbare ben, således at højden passer til brugerens siddeposition – eller ståposition.

Dette kan i mange tilfælde også justeres i stolens højde, men at kunne justere bordets højde samtidig med stolens højde, kan være en medvirkende faktor til at minimere de sundhedsskadelige risici, der er forbundet med længerevarende sidde- eller spillesessioner.

Hvorfor skal jeg købe et gaming bord?

Som nævnt ovenover er et gamer bord et møbel der er tiltænkt til netop aktiviteten at game. Mange producenter har mange års erfaring med at game selv eller at producere møbler der understøtter gamere i deres gøremål.

Et gamerbord er ikke kun en måde hvorpå du kan stadfæste din position som en passioneret og ihærdig gamer, men det er også et møbel der giver dig de bedste forudsætninger for at opsætte dit spillestation på nøjagtig den måde der er mest behagelig for dig.

Hvis du oplever gener, utilfredshed eller ubehag ved din nuværende spillestation, så kan det være at du afhjælpe nogle af de uheldige elementer ved at anskaffe dig et gamerbord.

Naturligvis er der mange elementer der kan medvirke til at din nuværende opsætning ikke fungerer, men hvis din “gameroverflade” ikke tillader dig at finjustere eller omlægge din brug, så er der muligheder for at komme dette til livs ved at investere i gamerbord.

Hvilket gamer bord skal jeg vælge?

Først og fremmest skal du gøre det klart for dig selv, om hvor meget (gulv)plads du har til rådighed. Nogle gamerborde tilbyder et ekstraordinært stort arbejdsområde hvor du kan tilpasse din opsætning lige som hjertet lyster. Men, hvis du ikke har plads til lige netop den model, må du desværre se dig nødsaget til at returnere gamerbordet – eller i værste fald, slet ikke anskaffe dig et!

Der er nogle få parametre du kan starte med at tage udgangspunkt i, før du tager beslutningen om hvilket gamerbord du skal anskaffe dig.

Plads eller mangel på samme

Det er ganske vigtigt at du allerede ved hvor meget plads du har tilgængelig før du skimter markedet for et gaming bord. Husk gerne at tillægge ca. 10 cm. i både bredden og længden, så du også har mulighed for nemmere at tilgå dit udstyr hvis det skulle være nødvendigt. Så slipper du for en tur under bordet.

Kabelstyring og andre holdere

Selvom gamerbordet i mange tilfælde har rigeligt med plads på bordpladen, så ser det ikke særligt interessant ud, hvis der ligger kabler over det hele. Se da gerne efter modeller der tilbyder kabelstyring og/eller holdere til fx headset, drikkevarer o.lign. Det gør hele opsætningen mere simpel og faciliterer at du kan præstere uden at skulle være hindret af ledninger eller andre irriterende og overflødige ting på din spilleflade.

Justerbare elementer

Det er efterhånden almen viden at sidde ned i længere perioder, kan være ganske anstrengende og i særligt tilfælde skadelige. Og ikke mindst for en gamer, der mange gange er yderst fokuseret på deres spil og derfor ikke just opmærksom på hverken korrekt positur eller komfort. Vælg da gerne et gamerbord der kan justeres i højden, for at tilføje et ekstra lag af velbehag og for at undgå at anstrenge dig selv og din krop mere end hvad godt er.

Gamer bord vs. skrivebord

Oplysende gamer bord

Nogle vil muligvis tænke at det slet ikke er nødvendigt at anskaffe sig et gamer bord, da det nuværende skrivebord gør arbejdet fint. Det kan også være tilfældet, men her er det vigtigt at påpege, at det skrivebord som du har i tankerne formentlig er designet til en anden funktion end at game.

Det er selvsagt ikke nødvendigt at have et gamerbord for at kunne game, men skriveborde kan have nogle funktioner der kan gøre det lidt mere besværligt at game uden forstyrrelser eller irritationsmomenter. Hvis du ikke kan se fordelen ved at skifte dit skrivebord ud med et gamerbord, kan vi her komme med nogle få punkter vi synes du skal overveje:

Ekstraudstyr

Skrivebordets ekstraudstyr er oftest komponenter der er med til at facilitere og effektivisere kontorarbejde, så som skuffer til kontorartikler eller plads til dokumenter o.lign. Her er gamerbordes ekstraudstyr velegnet til gamerens eget udstyr, som headset, kabelstyringsforanstaltninger, kopholdere mm. Det er så at sige velegnet til at game, hvor et skrivebord er velegnet til at … skrive.

Plads

Størstedelen af gamerborde tilbyder rigeligt med bord- og benplads til at der er passende råderum til lidt større gamer skærme og ikke mindst lidt større ben eller personer. Hvis det kniber med at få plads til alt dit gaming-udstyr, så kan det være en fiks ide at anskaffe dig et gamerbord for ikke også at skulle kæmpe om pladsen på bordpladen, lige midt i en intens duel eller i et højeksplosivt øjeblik mens du gamer.

Pris

Hvad angår prissætningen for henholdsvis skrivebord og gamerbord, så er det nærmere reglen end undtagelsen, at et gamerbord er dyrere end et konventionelt skrivebord. Svaret på hvorfor prisen er højere er oftest kvalitet og brugertilpasset design.

Et skrivebord kan tjene flere formål hvor et gamerbord som regel kun har et formål. Det betyder at et skrivebord egentlig sagtens kan bruges som et bord til at game på, men det er ikke altid at skrivebordets design eller komponenter tilgodeser dine behov som en gamer.

Gamerborde er oftest lavet af materialer og er af særlig kvalitet, der har til hensigt at understøtte gaming og dig som gamer, modsat et skrivebord. Overvej derfor om det er dine behov eller prisen der skal afgøre, hvad du i sidste ende lægger i kurven.

Valg af gaming bord

Det kan være lidt af en udfordring at skulle vælge mellem de forskellige slags typer af gamer borde, med forskellige slags funktioner, udformninger, farver osv. Af og til kan det være besværligt at være stillet over alt for mange valg. Herunder kan du lidt lidt inspiration til hvilke parametre du kan holde øje med, for at finde netop det gamerbord der passer til dig.

Materialer

Bordets materialer er en af de vigtige komponenter du skal have for øje, når du bladrer gennem markedet. Materiale kan være afgørende for om du skal muligvis bruge lidt flere penge, for at opnå det ønskede resultat. Vi kommer ikke til at liste alle slags materialer gamerborde kan være lavet af, men herunder kommer nogle gode råd og vejledninger til hvad du bør holde øje.

Holdbarhed

Et gamer bord kan få lov til at tjene dig længe, betinget af at du bruger det korrekt og plejer det nu og da. Hvis du sigter efter et holdbart bord, der tilbyder en højere vægtkapacitet, kan du med fordel se efter modeller der primært består af stål eller aluminium. De har oftest den bedste evne til at tjene dig længe og på samme tid være solide nok til at klare de fleste gamingbehov uanset intensitet.

Den solide konstruktion og de hårde materialer har både fordele og ulemper; de er oftest nemme at rengøre og tilbyder en station der ikke er sådan lige at skubbe rundt med. Dog er de oftest også ret tunge at have med at gøre. Det kan besværliggøre rengøring omkring bordet, og fragten samt installationen kan være en kende mere besværlig.

De bløde materialer

Når du udvælger dig et gamerbord kan det være en rigtig god ide at udvælge et bord der er nemt at vedligeholde og rengøre. Materialer som plastik, overfladebehandlet træ og stål er lettere at rengøre og holde fri for pletter end “blødere” materialer såsom neopren, gummi, skum osv.

Nogle borde kommer med en forudinstalleret musemåtte som bordplade. Her er det især vigtigt at holde et vågent øje med om du spilder drikke- eller madvarer. Det kan være tillokkende at erhverve sig et gamer bord der primært består at lette og medgørlige materialer som de ovennævnte, men bordet skal gerne være stabilt nok til ikke at vippe eller rykke på sig i løbet af dets brug.

Andre materialer

Ved nogle modeller vil du finde nogle lidt ekstraordinære materialer, som tempereret glas, hvor overfladen er mere porøs end for eksempel overfladebehandlet træ. Der kan også forekomme indbyggede LED-lamper, eller anden form for belysning, som også kræver en lidt mere årvågen behandling, da også er teknik, ledninger og strømføring involveret. Oftest er der dog tale om materialer der kan tåle lidt spild af væske, krummer eller lignende.

Funktioner

Gamerborde kan bare være et bord hvor gaming finder sted, men eftersom bordet er et møbel med et formål for øje, vil der i mange tilfælde være flere funktioner end blot fire ben og en bordplade. De ekstrafunktioner man oftest ser er sjældent strengt nødvendige, men i nogle tilfælde kan det vise sig at de er svære at undvære, hvis du først har fået smag for det. Et udvalgt af de mere gængse funktioner er;

Højdejustering

Hvis du tager din positur og dit helbred alvorligt, er et gamerbord med højdejustering et meget godt sted at starte. Der findes forskellige slags højdejusteringsfunktioner, men de der optræder oftest er muligheden for at justere benenes længde. Der findes også modeller hvor du “kun” kan justere på nogle højdejusteringsskruer under selve fødderne. Nogle modeller tilbyder også en elektrisk højdejusteringsfunktion, men det er dog ikke alle hvor dette er muligt.

Holdere

For at højne oplevelsen ved bruge og game ved bordet, kan der være installerede alskens slags holdere til at hjælpe dig med at holde styr på dit udstyr. Herunder kan nævnes kabelholdere, kopholder, headset holder m.m. Nogle borde kan også hjælpe dig med at holde dit PC kabinet løftet fra gulvet, ved at have installeret en “hylde” hvor din computer kan stå.

Indbygget lys

Hvis du synes at et mat, sort gamerbord er lidt tørt at kigge på, findes der adskillige modeller der kommer med indbygget lys. Ved nogle modeller kan lyset reagere på særlige inputs eller også skiftevis lyse kraftigere eller svagere i et særligt mønster. Funktionen påvirker ikke din formåen eller din computers ydeevne – men det ser flot ud!

Musemåtte

Du kan opleve at nogle borde også har en musemåtte på bordpladen, som dækker hele arealet. Derved slipper du for at tilkøbe en ekstra musemåtte, og (forhåbentlig) ikke løbe tør for bordplads når du mest har brug for det. I mange tilfælde vil det være muligt at tage denne musemåtte af, for at rengøre den eller slet og ret for ikke at anvende den.

Størrelse

Som nævnt tidligere så er størrelse en af de første produktspecifikationer du skal holde øje. Der er ingen morskab i at gafle et par tusinde kroner ud for et gamerbord, for så at finde ud af der ikke er plads på kontoret, værelset, kosteskabet osv. Men, hvor stort er et “stort” bord? Og hvor småt er et “lille” bord?. Det er naturligvis noget du selv kan og må bedømme, men du må fortsat gøre det klart om hvorvidt du har plads til bordet i det tiltænkte rum, og om bordet passer til din kropsstørrelse. Bordets overflade kan være så stort eller småt som du behøver det.

Det afhænger allermest af om hvorvidt du ønsker at have mere end én skærm stående på bordet og om du ønsker at dit kabinet også skal have plads på bordet. Hvad angår din kropsstørrelse kan du afhjælpe nogle af størrelseskomplikationerne ved at tilkøbe en stol der er justerbar i højden. Herunder finder du en tabel der viser dig den anbefalede højde på bordet, sidestillet med din egen højde.

3 tips til gamer borde

Tip 1: Mål to gange, køb en gang

Du har sikkert hørt udtrykket “mål to gange, sav en gang” til sløjd eller anden håndværkerundervisning, og dette gælder også for gamerborde og deres placering i et rum. Mål efter at du har den nødvendige plads og så mål så en gang til for at være sikker. Du vil nødigt finde ud af at bordet næppe har plads, eller at det slet ikke går at have andet stående end bordet, så der slet ikke er plads til hverken stol, kabinet eller dig!

Tip 2: God positur

Det er efterhånden ret velkendt at sidde ned i mange timer, kan være ganske anstrengende for kroppen. Selvom bordet ikke er det møbel du sidder på, så kan det negativt påvirke din siddeposition, hvis det ikke passer til netop din kropstype. Find et bord der både understøtter dine gamingevner og din krop. Hold rigeligt med pauser, gå lidt rundt og stræk ud når din krop fortæller dig det.

Tip 3: Gamer bord på tilbud

Du kan ofte finde billige gamer borde på black friday eller cyber monday. Her kan du spare op til 40% på et gamer bord.

Hvad siger undersøgelser om gamer borde?

Det er vigtigt at dit udstyr eller værktøj understøtter og hjælper dig, frem for at hindre dig eller besværliggøre din aktivitet. I værste fald kan det skade din krop, ved ikke at have det korrekte udstyr, eller de rette værktøjer til rådighed. Det samme gælder for borde og brugen af en computer siddende ved et bord.

I en undersøgelse (åbnet d. 17. maj 2024) lavet af tre PhD-professorer fra hhv. Polen og Slovakiet, viser det sig at langt de fleste komplikationer eller irritationsmomenter stammer fra muligheden for ikke at justere i bordets højde. Det kan give ikke-holdbare siddepositioner som kan være anstrengende for kroppen at sidde i, i længere perioder.

Ikke alene kan det være anstrengende, men ved længere tids forkert brug kan der opstå komplikationer som besværet vejrtrækning, karpaltunnelsyndrom, øget risiko for blodpropper (åbnet d. 17. maj 2024) m.m.

En tredje undersøgelse (åbnet d. 17. maj 2024) viser, at en af de nemmere måder at hjælpe dig selv, både med og uden et gamerbord bord, er at tvinge dig selv til at sidde tættere på bordet, for at “tvinge” dig selv til at sidde oprejst og i en mere korrekt position.

Derudover kan det være en ide at sætte noget blødt materiale på kanten, som fx et sammenrullet håndklæde, for at undgå at dine underarme bliver udsat for al for meget pres. Et gamerbord skal ikke anses for at være en mirakelkur mod nogle at de ubehageligheder man kan opleve ved længere tids brug, men oftest er bordet designet til at tilbyde mere fleksibilitet og en mere komfortabel arbejds- eller spillesituation.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke gamer borde er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste gamer borde. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Gamer bordene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger et gamer bord?

Valget af gamer bord afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “(PDF) Ergonomic Diagnosis of a Computer … – ResearchGate.” 11 May. 2021, https://www.researchgate.net/publication/328338658_Ergonomic_Diagnosis_of_a_Computer_Workstation. Tilgået 1 Aug. 2021.
  • “Working from Home? ~ Fertile Ground Health Group.” https://www.fertileground.com.au/journal/working-from-home/. Tilgået 1 Aug. 2021.
  • “The Home Office: Ergonomic Lessons From the “New Normal ….” 3 Jul. 2020, https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1064804620937907. Tilgået 1 Aug. 2021.
Forfatter
Picture of Niklas Nyblom
Niklas Nyblom

Niklas arbejder som IT- og hardware ekspert for Gamingmagasinet. Udover at rådgive magasinets læsere inden for hardware, udstyr og tilbehør til gaming, arbejder han som IT-tekniker for en større IT-koncern. Her plejer han systemer og maskiner for at sikre, at de fungerer upåklageligt. Med hans stilling og et anerkendt AI Controller certifikat i bagagen, har han en IT-erfaring som siger spar 2, og den nyder han at dele ud af her på magasinet.